• Guitarer

 

Custom Warmoth Telecaster med Synth Access (Roland GK-3 kit indbygget)

Dette er Synth Tele (DigiTele?) 3.0, og den bedste indtil videre. Jeg har været enormt glad for lyden og spilbarheden i den hvide, men også været ret forelsket i udseendet på den turkis, så jeg besluttede mig til at kombinere dem, i en ny og forbedret guitar. Jeg fandt kroppen hos Warmoths showcase en drønvarm sommernat her i hedebølgen 2018, og efter aftale med fruen blev den prompte bestilt. Den er MEGET let (omkring 3 kg), meget resonant, og lyder virkeligt virkeligt fedt. Det er den klare favorit pt, og den man ser mig med på scenen 99% af tiden. Som et tweak til den “klassiske” (hvis man kan kalde en tele med middle og neck strat pickups det), så valgte jeg noiseless pickups denne gang, da jeg spiller en del steder hvor strømmen er … Mindre god. Det hjælper meget på støjniveauet. Efter en del research tog jeg chancen og prøvede Dimarzio Areas, og har bestemt ikke fortrudt – de lyder hammerfedt.

  • Swamp Ash krop, 5a Flame maple top, chambered, SSS routing, backrouted (for at få større elektronikhulrum, den skal stadig have controlplate på forsiden, for udseendets skyld
  • Contoured heel (for nemmere adgang til de øverste bånd)
  • Roasted maple neck, standard thin shape, med 6150 Gold evo bånd (næsten lige så hårde som rustfrit stål, men lyder ikke sært, og er allergivenlige (jeg har ret heftig nikkelallergi), planet waves stemmeskruer.
  • Wilkinson hardware, Dimarzio Area Hot T bridge pickup, Dimarzio Area 67 middle + neck pickups, og en Roland GK3-kit (til indbygning som synthpickups.)

————————————————————————————————————————————————-

maintele

Custom Warmoth Telecaster med Synth Access (Roland GK-3 kit indbygget)

Dette er et af de seneste skud på stammen i mine gør-det-selv eksperimenter, og et meget meget vellykket et af slagsen. Du kan læse mere om den under DIY projekter i menuen. Den kan simpelthen alt det jeg gerne vil have i en guitar, ser fantastisk ud oven i hatten, og spiller og lyder forrygende. Den har i nogle år været favoritten, men er dog blevet overhalet af den turkis øverst på denne side.

  • Swamp Ash krop, SSS routing, backrouted (for at få større elektronikhulrum, den skal stadig have controlplate på forsiden, for udseendets skyld
  • Contoured heel (for nemmere adgang til de øverste bånd)
  • Birdseye maple neck, standard thin shape, med 6150 Gold evo bånd (næsten lige så hårde som rustfrit stål, men lyder ikke sært, og er allergivenlige (jeg har ret heftig nikkelallergi), planet waves stemmeskruer.
  • Wilkinson hardware, Bare Knuckle Flat 50’s bridge pickup, Suhr Fletcher Landau middle + neck pickups, og en Roland GK3-kit (til indbygning som synthpickups.)

————————————————————————————————————————————————-

Custom Warmoth Telecaster (HSH) med Synth Access (Roland GK-3 kit indbygget)

Denne sidste nye byggede jeg af Warmoth dele, fordi jeg i en periode var ene guitarist i bandet, og jeg synes jeg manglede humbuckers til noget fylde – og fordi jeg er blevet så vant til at spille på Telecasterfaconen at alt andet føles forkert. Nå ja, og så havde jeg forelsket mig i denne farve, og måtte have en guitar i den. 😉 Den er blevet superfed, men fungerer primært som backup pt., da jeg stadig er smaskforelsket i den rendyrkede tele-single-coil lyd. Jeg bruger den dog jævnligt til indspilninger.

  • Quilt maple top, Turquoise dye, Swamp Ash krop, HSH Routing
  • Contoured heel (for nemmere adgang til de øverste bånd)
  • Flamed Roasted Maple neck, standard thin shape, med 6150 Gold evo bånd (næsten lige så hårde som rustfrit stål, men lyder ikke sært, og er allergivenlige (jeg har ret heftig nikkelallergi), planet waves stemmeskruer.
  • Wilkinson hardware, Dimarzio MoJoe bridge (VIRKELIGT fed hum bucker – klar, sprød og med kogler!), Dimarzio Area 51 neck og en Roland GK3-kit (til indbygning som synthpickups.)

————————————————————————————————————————————————-

 

 

————————————————————————————————————————————————-

1052

Taylor Doyle Dykes Deluxe

Jeg har aldrig før haft en rigtig god akustisk, og da jeg havde været lærer i et års tid, besluttede jeg at nu var det på tide; jeg har altid haft et godt øje til Taylors guitarer, men besluttede mig for at prøve alt omkring 10k klassen, for at få et godt indblik i markedet – det var et par sjove måneder, med ømme fingre, men jeg endte med at falde pladask for Taylors guitarer, nærmere betegnet denne Doyle Dykes model. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvem han er, men jeg er vild med specsene, og guitaren er helt forrygende – den spiller næsten så let som en elektrisk, og har en meget klar og sprød lyd – den indspiller også vildt godt, og der skal minimal eq til at den sidder superfedt i mixet.

  • Ahorn hals, sider og bund – lidt usædvanligt.
  • Sitka Gran top
  • Ibenholt gribebræt og bro
  • Taylor ES-T pickup system

————————————————————————————————————————————————-

 Guitarer der har stået ret stille de sidste par år, men er for fede til at sælge: 

Warmoth Axis kopi

Denne guitar har været min main spade i mange år, men havde fået et par års pause, tildels fordi jeg havde haft en palisanderhals på den, som ændrede lyden i en retning der ikke lige var mig. Efter den gamle hals er blevet genmonteret, er den tilbage i rotation. Kroppen er bygget som en kopi af Musicmans Axis (designet af Van Halen), da jeg altid har været vild med denne. Og så grøn quilt, fordi jeg er fjollet med grøn og quiltet ahorn. Detaljer:

  • Warmoth VW krop, elletræ med 1/8” quiltet ahorn, bejdset grønt
  • Hals fra Peavey Wolfgang, som jeg har slebet lakken af og givet olie/voksbehandling
  • Schaller locking tuners
  • Schaller 456 finetuning bridge
  • Dimarzio Vitual ’54 humcancelling singlecoil i neck
  • Dimarzio ToneZone i bridge

————————————————————————————————————————————————-

RR Guitars shredder tele (Navn: Ester)

Denne her er en af de hjemmebyggede. Jeg fandt en gammel 80’er fræser hals i en forretning og byggede guitaren med udgangspunkt i denne. Du kan se processen her .(link på vej) Den spiller superfedt, har en lækker tynd hals, og lyder ret fedt, takket være gode pickups. Den er udstyret med:

  • Elletræskrop, med AAA quiltet ahorn top, bejdset transparent sort.
  • Ahorn hals, 25.5″ mensur, rosentræsgribebræt og jumbo bånd.
  • Gotoh Telebro med humbucker udskæring.
  • Sperzel låsende stemmeskruer.
  • Dimarzio Tonezone humbucker og Duncan vintage singlecoils

————————————————————————————————————————————————-

Squier std. Strat (moddet)

Denne her valgte jeg, tro det eller ej, frem for omkring 10 USA strat’er. Jeg havde besluttet mig for at jeg skulle have en amerikaner med hjem, men ingen af dem havde den resonans og fede spilbarhed jeg ville have. Og til sidst, i afmagt, fandt jeg en støvet Squier i hjørnet, tog et greb, og wow! Der var den. Pickupperne var selvfølgeligt ikke på højde med amerikanerne, men jeg syntes ikke at amerikanernes var gode nok heller. Det kan ikke være meningen at man skal opgradere pickups på en guitar til 9-12k! Hvorom alting er, jeg smed lidt under 2000.- på disken for den, da den havde stået der en del år. Den er blevet udstyret med:

  • Seymour Duncan Vintage Strat singlecoils
  • Fjernet den ene tone-knap
  • Lavet den anden tone-knap til global tone
  • Flyttet tone og volumen et hak ned, så jeg ikke hele tiden støder til volumen.

————————————————————————————————————————————————-

Epiphone Jeff Skunk Baxter sign.

Denne guitar har en del år på bagen, og bliver desværre ikke produceret længere. Det er Steely Dans guitarists signatur western, og på trods af at den er laminatkonstruktion, lyder den helt forrygende, og har overrasket mange guitarister. Det indbyggede pickupsystem, lavet af shadow, er ikke noget at råbe hurra for, men det er alligevel stået af, så nu bruger jeg den bare som akustisk. Jeg går dog og overvejer at smide ny pickup i, da guitaren lyder fedt.

————————————————————————————————————————————————-

 Tidligere har jeg ejet:

————————————————————————————————————————————————-

 

Musicman Axis Pacific Blue Burst

Jeg har været vild med axis’en siden jeg så den, men jeg har aldrig kunnet retfærdiggøre den høje pris, og hvis jeg kunne finde en til en fornuftig pris, havde den ikke de rigtige specifikationer, så da jeg fandt denne med de rigtige specifikationer (farve og gribebræt) til en god pris, slog jeg til.
Jeg er blevet enormt glad for den på ret kort tid, og den første reaktion folk har når de prøver den er “Hvor er den nem at spille på!” Den spiller helt utroligt nemt, og lyder forrygende. En kickass rockmaskine, og jeg var vild med den. Desværre brugte jeg den ikke rigtigt, og den gik heldigvis til en dygtigt shreddende ung mand, der vist nok har den som sin favorit.

  • Krop af basswood med quiltet/flammet ahorn top, i Musicmans pacific blue burst
  • Olie/voksbehandlet gribebræt og hals i birdseye maple.
  • Official Floyd Rose trem og Schaller tuners
  • Specialviklede Dimarzio Axis pickups og Suhr Fletcher Landau middle pickup
  • Moddet med ny 3 vejsswitch og push pull potmeter der splitter begge humbuckers. Jeg har herudover vendt neckhumbuckerens magnet og fase, så pickupperne er rw/rp, og derved også er støjfri splittet, når de begge er tændt. Herudover fræset ud til midterpickup.

 

————————————————————————————————————————————————-

Jeg har herudover også nogle basser fra for mange år siden, da jeg spillede bas:

Jotun (custom) 6-string bass
Jotun (custom) 5 string fretless bass
’67 Fender Precision sunburst/rosewood

Ellers er der i tidens løb passeret følgende – Damn, der er mange:

Fender Classic 50’s Tele
Fernandes 80’er fræsertele
Fender US custom ’62 telecaster
Fender Std. ´09 stratocaster
Prs Ce24
Prs 1994 McCarty
Schecter 7 string
Fender John 5 Triple Telecaster
Jetson SG (Fed japanerkopi, første elguitar)
Epiphone Les Paul Std.
Cort M800 Semihollow
Warwick Streamer ProM bas
Moddet Tokai Tele, sunburst med bindings.
Parker Nitefly
Parker PM20
Ibanez Iceman
Ovation Viper
Peavey Generation
Gibson Les Paul Classic 1960
Gibson Les Paul std. 1995 Trans black
Ernie Ball Musicman Axis Super Sport
Ernie Ball Musicman Axis (black, pickguard)
ESP Ltd F100fm
Fender US Strat
Alvarez-Yairi akustisk
Fernandes 1957 reissue strat (’89)
Burny Les Paul Custom
Fender ´03 std. strat

Leave a Reply