Jep, så er kræet i hænde. Jeg vil meget gerne nå at blive færdig til lørdag d. 28, da ham jeg skal give den til har fødselsdag der – det når jeg nok.
Fuld figur:
Kroppen:
Bagside:
Delene er lidt rustne – det skal vi nok få has på:
Her har jeg poleret pickupringen op:
Her er kroppen, skilt ad – imponerende at se hvordan lakken har ændret farve:
Bridgepickuppen har det pænt skidt – den keramiske magnet er knækket:
Det gør heldigvis ikke så meget, fordi bassisten jeg laver den til er vild med Rickenbacker udseendet – ikke lyden (meget metallisk og “clangy”
, så jeg vil smide en humbucker i istedet. Her er problemet så – en P-bas pickup passer ikke rigtigt ind nogen steder, en Musicmanpickup kan ikke være i metal pickupringen, og jeg vil ikke ofre en bondegård på noget fancy. Løsningen er så: Lav det selv!
Jeg var nede hos Lars Green (da jeg var i værkstedet i Taastrup) og han fandt et par svinebillige gamle (men ubrugte) jazz bas pickups til mig:
Disse skal så limes sammen og kobles i parallel: instant humbucker! Jeg er ved at lime det sammen her:
Det skal nok blive godt – og de passer perfekt i den store krom pickupring.
Til gengæld er neckpickuppen sund og rask, og den er netop blevet poleret her:
Grim rusten skrue – hvis man kigger godt efter, kan man se at jeg har måttet skære en ny kærv med en nedstryger for at få den ud – det gamle stjernegevind var rustet i stykker:
Her har jeg brugt (ligesom på alle andre metaldele) et lille mirakelmiddel, en pasta der hedder Gleerustol. Det kan fås i cykelforretninger, bilforretninger og lign. og fjerner mirakuløst alle former for oxidering – rust, ir, osv. og der er slet ikke slibemiddel i. Se resultatet her – der er ikke brugt kræfter overhovedet:
Det var det for nu – jeg venter på at pickuppen tørrer, og at jeg modtager de resterende dele med posten fra Mikkel. More to come soon!
Ja, jeg kan jo pga. den akutte mangel på dele ikke rigtigt komme videre med bassen, men her er da et billede jeg tog af min “humbucker”, da den var limet færdig. Den er limet med epoxylim på en aluminiums baseplate.
Det er fedt at den passer så godt i bredden. Jeg er lidt spændt på hvordan det kommer til at lyde med to jazz pickupper så tæt.
Jeg har modtaget den nye Rick bro, men de har lavet noget klamphuggeri.
Der sidder to små fingerskruer, som hæver og sænker de dæmpe-skumpuder der er lige foran sadlerne – det er millimetergevind. Pladen med skum på, der åbenbart ikke er original, er tommegevind – hvilket har resulteret i at fingerskruerne der er blevet voldet i, sidder urokkeligt fast. Nå.
Jeg har brækket gevindet af, boret pladen op, og så skærer jeg et nyt mm-gevind i pladen og i fingerskruerne:
(den lille tingest længst til højre er gevindskærer)
Min far hjalp mig med drejebænken, og kværnede gevindresterne i fingerskruerne af, hvor efter vi kunne bore op til en mm-skrue.
Så langt, så godt – nu kører de nemt op og ned.
Næste trin var neck pickuppen – den virker ikke. Da det er mere for pynt end brugbart med sådan en, ville jeg ikke investere i en ny, men min far foreslog at han lige kunne kigge på den. Han målte på den, og modstanden var røget – et tegn på at der er knækket noget i viklingen.
Han åbnede den op, og ganske rigtigt, der var et knæk – et par viklinger af, og lodde ny ledning på – og så virker den!! Det er dælme noget småtteri og ikke for børn at rode med de viklinger.
Og så…. Ja, så skulle det sidste jo bare samles! Jeg har justeret den, intoneret den og tog lige nogle billeder ude i haven:
Jeg havde købt en svinebillig, men lækker, Supreme Guitars læderrem i aages 50% udsalg, og så fik jeg en idé; at brænde noget i den med min loddekolbe!
Min kammerat er kendt som “Lange Larsen”, da han er lidt over to meter og ret ranglet – det var det der skulle stå:
Hvordan er den så?
Jo, den spiller sgu egentligt ret fedt – trussrod’en reagerer fint, så jeg har justeret den med dejlig lav strengehøjde, og intoneret den så den stemmer helt perfekt. Strengespacingen er lidt mindre end man er vant til, men ikke ekstremt. Den balancerer fint, en mikroskopisk smule head-dive, men næsten ikke noget.
Lyden er overraskende fin – der er sgu krudt i de to billige pickups! De lyder af en god jazz bas, med masser af growl og punch – når de er sammen er de ikke helt så gode, men stadig mindst lige så godt som en stock mexico jazz. Neckpickuppen er ret ulden alene – dog er den fin til at give lidt varme til de to andre pickups.
Alt i alt et glimrende instrument for ikke ret mange penge – nøj hvor jeg glæder mig til at give ham den i morgen.