Kære læser.
Denne artikel er på baggrund af et projekt som jeg byggede over en lille måneds tid i sommeren 2006. Indlæggene i dagbogen kommer oprindeligt fra aage jensens forum, hvorfor der kan forekomme nogle uvedkommende kommentarer. Jeg vil snarest forsøge at lave en Q&A artikel om samme guitar, med sammenfatninger af alle spørgsmålene omkring den.
God fornøjelse!
05.Juli.2006 kl. 21:54
“Jamen det er jo onsdag?”
“Ja, og jeg gør det selv.”
Jeg var en tur nede hos den lokale guitarpusher for at købe nogle kabler, og så så jeg en gammel 80’er fræser hænge på væggen inde i baglokalet, nærmere betegnet en Washburn Mercury. Den var temmeligt rippet for dele, da han har brugt noget af den til reservedele til diverse guitarer. Han har ret mange af den slags guitarer som han køber for næsten ingenting, men denne her fangede altså lige mit blik. Jeg pillede den ned, og var forbløffet over halsens kvalitet – Lækker satin lak, meget tynd og flad, god kvalitet rosentræ, flade jumbo frets som er min favorit, 24 bånd og tiltback hovede. “Hmmm… ” tænkte jeg. Jeg KAN bygge guitarer selv, Jeg kan LIDE at bygge guitarer selv, og jeg har TID til at bygge guitarer selv lige nu. (Jeg har bygget en 10 guitarer og basser efterhånden) Jeg fik ham til at sælge mig halsen for 400 dask, og tog den med hjem.
Jeg tog hjem og gik straks igang i værkstedet. Jeg har taget en quilt top, og parret den med en god veltørret klump elletræ. Limningen kan ses her:
Halsen sleb jeg bare den gamle lakering af hovedet af på, og det kan ses her:
Hovedet er ikke det kønneste i verden, men det kan sagtens bruges, og jeg tror faktisk det kommer til at se fedt nok ud til en shred-tele. Jeg overvejer lidt at lægge noget quilt ahorn på det, og bejdse det så det matcher kroppen, eller lægge noget ibenholtsfiner på, men det er ikke endeligt besluttet endnu.
Jeg har ihvertfald bestemt mig for at prøve at lave en slags dagbog over konstruktionen her på aage, så folk kan se det hvis de har lyst. Mit umiddelbare mål er at nå det så jeg kan få den med på langelandsfestivalen, men det er ikke sikkert jeg kan nå det ifht. lakeringen. Nu får vi se.
Jeg har ikke nogen billeder af quilten lige nu, da det gik lidt stærkt men man kan ane mønstret på det øverste billede. Jeg prøver at tage et i morgen når limen er tør.
——————————————————————————————————————————————————
07.Juli.2006 kl. 00:08
Så er der updates! Jeg havde lige et par timer i værkstedet her til aften, så jeg fik en del lavet:
Her er den færdiglimede sandwich, bagsiden (elletræ:
Her er toppen, gjort våd for bedre at vise quilten:
Her afprøver jeg lige om det hele ser fornuftigt ud. Det er altid en god ide lige at måle det igennem inden man begynder at skære, også bare for at se proportionerne:
Og så går jeg igang med at skære den ud:
Og her er den færdigudskårne krop:
Nu skal jeg til at gå igang med at få slebet siderne pæne, da de er temmeligt ru efter stiksaven. Jeg får nok ikke lavet så meget før lørdag eller søndag, da jeg skal spille fredag-lørdag, men jeg vil meget gerne have alle kommentarer fortsat.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
09.Juli.2006 kl. 19:01
Så er der updates!
Jeg har været i værkstedet her til eftermiddag og nået lidt videre. Jeg har slevbet siderne på guitaren pæne, det gjorde jeg med min søjleboremaskine og nogle sandpapirs ruller der var spændt op i dem.
Det kan ses her:
Her er siderne efter slibningen:
Bemærk at nogle steder på ahorn toppen er der nogle små brune pletter hvor jeg har slebet den. Det er fordi slibeskiven kører lidt stærkt, og der komme rnogle små brændemærker. Disse vil jeg fjerne ved finpudsningen.
Kroppen set forfra, bare for god ordens skyld:
Det næste jeg gjorde var at gå igang med et specielt cutout jeg har planlagt, på bagsiden af kroppen, ved halslommen. Dette brugte jeg en vinkelsliber til, med en grov slibeskive:
Husk at have respekt for sådan et kræ! Det fjerner meget træ meget hurtigt, og kan nok gøre det samme ved hud.
Her er cutoutet, efter det er blevet finpudset:
Et mere:
Det tror jeg bliver ret fedt. Herefter tog jeg en særlig fræsebit, som kan ses her:
Den gør det nemt og hurtig at runde kanterne af på guitaren, man lader bare det lilel kugleleje på den nederst køre på kanten af guitaren. Det er legende let. Men husk at have meget stor respekt for en overfræser! Altid holde pauser undervejs, og hele tiden have opmærksomheden på den.
Her kan de fræsede kanter ses efter en hurtig slibning (fræserbits efterlader også tit lidt brændemærker):
Så skulle jeg lige se hvordan halsen og kroppen klædte hinanden, og det er nu ikke så tosset endda:
Det var det. Nu tror jeg lige jeg hopper over i værkstedet, og prøver at gå igang med halslommen, da det er næste projekt. Det kan være jeg smider en update senere.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
09.Juli.2006 kl. 20:58
Så er der lidt mere updates, men nu gider jeg heller ikke mere i aften.
Jeg har skåret halslommen ud. Jeg startede med en stor forstnerbit i søjleboremaskinen (et fantastisk stykke værktøj, sådan en) og tog det meste med den:
Groft udboret halslomme:
Herefter tog jeg en almindelig overfræser bit, smed din i fræseren, og tog forsigtigt det resterende træ på fri hånd:
Skulle lige se om det passede:
En mere:
Det er svært at se på billedet, men jeg har lagt en ca. 10graders vinkel ind i fræsningen af halslommen, så halsen bukker en lille smule bagud, ala Gibson. Dette gør det nemmere at få en lav strengehøjde:
Til sidst rundede jeg lige kanterne på cutoutet bagpå med en fræserbit der minder om den førnævnte, bare med lidt mindre runding:
Så! Det var vist det for idag. Det næste projekt er placeringen af broen og udskæring til pickupper, men det kommer nok til at vente til på tirsdag, da den forretning jeg skal købe broen hos har lukket om mandagen. Bagefter skal der skæres ud til elektronik og en lille overraskelse ifht. jackudgangen, men det kommer altsammen senere. Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
11.Juli.2006 kl. 01:49
Update:
Så fik jeg lige et par timer i værkstedet her til aften, og jeg har nået lidt mere. Jeg kunen ikke vente med at arbejde videre med den, så jeg gik igang med elektronik hulrummet og jackindgangen.
Her har jeg tegnet hvor fræsningen skal være, efter min skabelon.
Her tager jeg det grove med min forstnerbit og min trofaste søjleboremaskine:
Her kan elektronik hulrummet ses, efter grovudskæring og jeg har også lavet den kant pladen skal hvile på med en overfræser:
Det ser ikke så kønt ud, men jeg havde ikke nogen fræserbit der var lang nok til at gå de grove kanter efter, og jeg ved ærlig talt ikke om jeg gider købe en. Der er alligevel ingen der ser det derinde. Nu får vi se.
Her er dækslet lagt på. Det passer perfekt!
Nu kommer vi til en lille overraskelse, jack-indgangen. Min medguitarist i Larsen Jam’et har en Hamer Californian, hvor jeg synes de har lavet en genial løsning til jackindgangen; Eftersom langt de fleste guitarister altid tager ledningen rundt om remmen, hvorfor så ikke føre den derop naturligt?
Her er det grove arbejde udført. Igen ser det ikke så kønt ud, men jeg synes det er spild af tid at bruge en masse energi på at finpudse noget der ikke er synligt når guitaren er færdig:
Her kan jackplaten ses installeret. Bemærk at når ledningen ploppes i, vil den naturligt gå op over rem-knappen. Smart ikke?
Som altid er kommentarer og spørgsmål velkomne. Næste trin: Placering af broen som jeg får fat i i morgen, udboring til de string-thru ferrules (de små metalbøsninger på bagsiden af en tele, hvor strengene sidder forankret) som jeg købte idag, og, udfræsning til pickupper.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
Update:
Så kom jeg lidt videre, men ikke så langt som jeg havde regnet med, da jeg skulle hjælpe min far med at bygge et cykelskur. Det er nu også meget hyggeligt at gå og rode med sådan et skur, man ånder helt lettet op ved at ikke at behøve den præcision en guitar kræver til sådan et skur. Men ihvertfald:
Jeg satte dyvler i de gamle huller i halsen. Dette fik jeg desværre ikke bilelder af, men det er trods alt heller ikke så interessant. Derefter borede jeg de nye huller i kroppen, og halsen, og undersænkede dem med en forstnerbit (15 mm) så de passede til de inserts jeg skulle bruge. Og nej, jeg var ikke skæv da jeg borede dem, det er helt med vilje at de er assymetriske, det giver en større stabilitet ifht. halsen:
Halsen monteret for første gang. Et stort øjeblik:
Derefter skulle broen placeres. Dette gjorde jeg ved at måle præcis 25.5″ fra sadlen til der hvor strengene møder broens sadler, og markere stedet. Derefter satte jeg de to e-strenge på, for at kunne sætte broen i dens rigtige sidevejs position. På den måde sikrer man at afstand fra streng til siden af halsen er lige stor på begge side:
Et mere:
Jeg borede så monteringshullerne i den rette position, og pillede broen af igen. Herefter kunen jeg så tegne præcis hvor pickupperne skulel placeres. Her kan de anbefales at måle måle måle, og så måle igen. Det ser så pøjet ud hvis de sidder skævt, eller pickup-polerne ikke matcher med strengenes placering. Dobbelttjek det hele:
Her er så et bilelde af mig igen, om ikke andet for at vise at jeg altså ejer mere end ét par bukser. Hvis jeg ser lidt bister ud er det bare fordi jeg er koncentreret, jeg ER altså en ret glad knægt. Endnu engang bruger jeg den trofaste søjleboremaskine, monteret med en 18 mm forstnerbit. Jeg målte på diameteren på singlecoilens runding i enderne og den er præcis 18 mm. Jeg var en tur ovre i Bauhaus, og der havde de tilfældigvis en bit i den størrelse, så den snuppede jeg. Altså købte den, forstås. Jeg tager her det groveste med bit’en:
Her kan de noget grove udskæringer ses:
Disse bliver så pudset efter med overfræseren på fri hånd:
En mere:
Jeg vil anbefale nybegyndere at gøre som Jens H beskriver med sin skabelon, da dette kan være en lidt nervepirrende oplevelse at gøre på fri hånd. Det kræver at man er ret sikker på hånden og kender sin fræser godt, da de har en tendens til at “slå ud til siden” forskelligt. Iøvrigt er det måske en god ide at starte med en guitar med slagplade, da sådan en gemmer et utal af fejl.
Her prøvede jeg bare for sjov at montere nogle af delene, for at se hvordan det ser ud. Det begynder så småt at ligne en guitar!
En mere:
Næste trin er at fræse bro-pickuppens hul, men det er ikke nær så nervepirrende, da broens udskæring skjuler fræsningen. Derefter skal der laves huller til switch og potmetre, så finpudsning med sandpapir (tager laaang tid) og så er den kalr til bejdsning og lakering! Yearh!
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
13.Juli.2006 kl. 20:14
Update:
Så blev jeg frisk og fik nået lidt mere, men det cykelskur sænker mig lidt. Det er heldigvis ved at være færdigt.
Jeg skulle bore hullerne til strengene, der hvor de går igennem kroppen, men desværre opdager jeg at de sidder for langt inde på kroppen til at min søjleboremaskine kan nå derind, så jeg må gøre det med håndkraft. Det er ikke helt nemt, da det er svært at bore fuldstændigt lodret på fri hånd, og det ser ikke så fedt ud hvis de ferrules der skal installeres ikke sidder lige. Det lykkedes nu ok, jeg er en halv millimeter ved siden af hist og her, men bedre bliver det altså ikke på øjemål. Her kan de ses, med ferrules sat i:
Et mere:
Og fra oversiden:
Så fik jeg også fræset ud til humbuckeren. Jeg startede med min forstnerbit:
Hvorefter jeg tog resten og rettede kanter til med fræseren på fri hånd:
Nu mangler jeg bare at bore hullerne til at trækkke ledningerne igennem, og hullet fra broen til stelledningen, så er jeg klar til finslibning.
Iøvrigt gav min far mig en fed ide mht. indlægget med mit logo på hovedet af guitaren. Han er tandlæge, og har derfor adgang til amalgam, som er det sølv man får i tænderne. Jeg har tænkt mig at fræse ud til indlægget som normalt, og derefter komme amalgam i, som kan arbejdes med ligesom modellervoks, og slibe det plant når det er hærdet. Det blivar ligeså blankt som sølv, og stenhårdt, samt det er nemt at arbejde med. Det bliver altså et blankt metalindlæg, det skal nok blive cool sammen med al guitarens krom.
——————————————————————————————————————————————————
16.Juli.2006 kl. 01:07
Update:
Så er jeg kommet hjem efter noget der ligner 8 timer i værkstedet.
Jeg har boret hullerne til elektronikken og lavet udskæringen til 5 vejs switchen. Som man kan se, er det forreste af de to skruehuller til switchen skævt. Det smuttede for mig og den er dyvlet til nu, så jeg kan bore et nyt hul. Det kommer heldigvis til at være skjult af skruens hovede. Herudover er der boret hul fra toppen, hvor broen skal placeres, ned til elektronikhulrummet, hvor stel-ledningen skal trækkes. Jeg har dog ikke billeder af disse ting, da jeg ikke synes det var så interessant.
Løbegangene til pickuppernes ledninger kan godt være tricky at lave, hvis ikke man kender dette fif: Man borer bare tværs igennem med et langt bor, med indgang fra halslommen:
Derefter kan man bore hullet fra bagerste pickup, igen med et langt bor, skråt ned til elektronik hulrummet.
Pickupswitch hullet lavede jeg med en fræser med en lille bit, og en lineal jeg havde spændt fast på kroppen, så fræseren kunne følge den.
Det kan da ikke have taget 8 timer, siger I? Nej, bestemt ikke, det tog en lille times tid, men jeg har brugt resten af tiden på at finslibe guitaren, så den er klar til bejdsning og lakering. Det tager ret lang tid, hvis det skal gøres ordentligt. Man skal undgå at bruge diverse elværktøjer til denne opgave, da de bare laver en masse mærker. Man skal bare bruge en slibeklods, noget sandpapir, og hele tiden slibe med årenes retning, aldrig imod. Jeg startede med korn 150, gik så op til 220, så 320, og sluttede af med 400. Det tager som sagt lang tid, men det er essentielt for om guitaren kommer til at se ordentlig ud med lak på at man giver sig tid til det. Og så er det altså også fedt at man kan få træ så glat.
Færdig med finslibningen:
Man kan så småt begynde at se quilten ordentligt. Jeg ved godt at finslibningen ikke kan ses, men det kan sørme mærkes. Grunden til at jeg bruger stof som underlag er for at undgå at lave mærker i træet. Det ville være bittert, når nu jeg har brugt så lang tid på slibningen. Jeg har støv overalt, især i næsen. Man bør bruge en maske, men jeg kan simpelthen ikke holde til at ånde i sådan en så længe, så jeg brugte bare god udluftning istedet.
Så har jeg maskeret siden af kroppen med malertape:
Dette er fordi jeg vil have ahorntoppens kanter som en slags binding ala, PRS. Jeg har nu gjort det, at jeg har givet kanterne på toppen en omgang klar lak, som kan tørre til i morgen. Så kan jeg nemlig bejdse sider, top og bund, uden at bekymre mig om at det sviner toppens kanter til. Dog skal man som regel finskrabe kanterne med et barberblad og et stykke fint sandpapir efter bejdsningen, men det sparer alligevel for meget besvær. Det har jeg ihvertfald læst en masse steder på nettet, det er første gang jeg laver det, så det er også ret spændende for mig.
Imorgen: Bejdsning! Det bliver sjovt, så kan man begynde at se farven på spaden. Med lidt held når jeg også første omgang lak.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
16.Juli.2006 kl. 19:48
Update:
Så har jeg været i værkstedet igen, satser på at nå lidt mere senere, men her er so far:
Jeg tog malertapen af siderne, og skrabede kanterne, så den toppens lakerede kanter er præcise:
Derefter gik jeg igang med bejdsningen. Jeg bruger ganske almindeligt vandbaseret bejdse, som jeg køber i breve hos farvehandleren. Der er nok til at lave ca. 1/4 liter (MANGE guitarer) i et brev til 30,-. Jeg gemmer resten i et syltetøjsglas, det kan sagtens holde sig meget længe. Jeg blandede den op i den stærkeste koncentration pakken foreskrev, og smurte den på. Nogen bruger pensel, men jeg foretrækker skumgummi-engangsvaskeklude, da man virkeligt kan gnubbe bejdsen ind med dem. Husk at bruge et par gummihandsker, det det glemte jeg, og nu er jeg ret sort på hænderne. Man skal gnide det godt ind i træet, og sørge for at få en god jævn fordeligen af farven. Sørg for at øve dig på et stykke overskudstræ af samme type først, det kan godt være lidt tricky at få jævnt. Her er for og bagside:
Og kanten, hvor man kan se hvor jeg har lakeret. Det kræver lidt fritskrabning senere hen, men meget mindre end det ellers ville have krævet:
Dette skal have lov at tørre godt igennem i et par timer, så imens jeg ventede, gik jeg igang med guitarens hovede. Jeg har først skåret ud hvor man har adgang til trussrod’en, da det vil være ret tricky at skære det ud efter fineren er limet:
Dette blev efterfølgende sat til at lime, godt i spænd med masser af skruetvinger. Det er limet med hvid snedkerlim, så det skal have mindst 12 timer, før man begynder at arbejde med det.
Da bejdsen var tør, gik jeg igang med det “hemmelige” trick der bliver brugt på quilt og flammede toppe, for at få figuren i det frem. Quilten er nemlig forårsaget af forskellige spændinger og åretegninger i toppen, og derfor vil den lade sig slibe forskelligt. Man tager noget fint sandpapir, og sliber, forsigtigt, og langsomt men sikkert vil figuren begynde at dukke op:
Bemærk hvordan quilten nogle steder har suget mere end der hvor der ikke er quilt, og derfor efterlader noget af den mørke bejdse. Jeg har slebet indtil der næsten ikke er noget bejdse på de “højeste steder”. Det må man gøre ved at slibe lidt, kigge efter, og slibe lidt mere.
Næste trin var at fortynde bejdsen 1/1, så den var noget mere tynd i det. Denne smurte jeg så ud over guitaren igen, og gned meget grundigt ind i træet:
Så begynder sgu at ligne noget! Et mere:
Læg mærke til at det sorte der var da jeg sleb bejdsen delvist af, er blevet endnu mørkere, hvilket også er den effekt jeg ønskede. Jeg kan ikek helt finde ud af om den er for mørk, umiddelbart synes jeg egentligt det ser ret godt ud. Jeg kan ret godt lide den der koksgrå. Quilten vil springe endnu mere frem når den får lak, men har I nogen meninger om farven?
Det fede er at man kan slibe tilbage og bejdse lige så tosset man vil, og hvis man bruger andre farver, kan man også blande ved at gnide dem ind i hinanden. Det er ret fedt at lege med.
Det var det indtil videre. Nu skal bejdsen lige tørre lidt, og så skal jeg skrabe kanter, hvis ikke farven skal ændres.
——————————————————————————————————————————————————
18.Juli.2006 kl. 01:57
Update:
Jeg har fået kanterne på den naturlige binding skrabet rene. Jeg brugte et stykke hightech værktøj til dette formål: Et knivsblad, gaffatapet til et kreditkort, som så styrer dybden på bladets skær. Jeg glemte at tage et billede af det, det kan jeg lige gøre i morgen. Her ses kanterne, skrabet rene:
Jeg gav også lige pickuphullerne en omgang med en pensel og lidt sort bejdse, for at det lyse træ ikke skal kunne ses når den er færdig:
Da dette var færdigt, gav jeg den en god omgang støvsugning, for at fjerne alle rester af slibestøv, og gav den første omgang lak. Dette har jeg dog ikke billeder af her, da det ikke er så voldsomt interessant.
Mens jeg ventede på at lakken tørrede, gik jeg igang med hovedet på guitaren. Limen var hærdet og det kan ses her:
Jeg fjernede så forsigtig overskuddet; først med en sav til det groveste, og herefter med diverse raspe og file, og tilsidst finskrabning med et knivsblad. Derefter bores jeg hullerne til stemmeskruerne igennem ibenholtsfineren, med et 10 mm forstnerbit. I ved godt hvordan træ har det med at flosse lidt når man borer igennem ikke? Tricket er at lægge et andet stykke træ nedenunder det man skal bore igennem, og bore lidt ned i det underliggende stykke træ. Dette vil “holde” på det træ der skal bores igennem, og herved undgå flossede kanter. Det kan ses her:
Et mere:
Så var tid til at begynde på indlægget. Jeg printede først mit design ud på almindeligt printerpapir, og skar det ud med en lille kniv. Det er papiret rundt om designet der er interessant her; det skal nemlig bruges som en slags stencil. Jeg lagde papiret på hovedet i den korrekte position, og malede hen over papiret med en guld-permanent marker. Dette efterlader så mit design i guld-tusch på hovedet (bemærk at farven er ligegyldig, det skal bare kunne ses med det sorte træ
Herefter gik jeg igang med en dremel, som jeg har en lille fræser-base til, så den fungerer som en slags miniature-overfræser. Denne fræsede jeg forsigtigt designet ud med, hvorefter jeg gik det efter med en meget skarp hobbykniv. Det kan ses her:
Det er desværre ikke blevet helt perfekt, da det er første gang jeg prøver dette. Den smuttede for mig, så de to R’er er blevet forbundet, men jeg modificerede det lidt, og nu ser det hæderligt ud.
Næste trin var at fylde amalgamen i. Jeg fik min far til at blande noget (nok til 5-6 fyldninger.) og moste det godt ned i udfræsningen. Det er noget spøjst noget sådan noget amalgam. Det er en balnding af kviksølv og et andet metalpulver, og det knitrer ligesom sne når man arbejder med det. Det er ligeså blødt som modellervoks, men det bliver stenhårdt efter en times tid. Mens det var forholdvist blødt, skrabede jeg lige det værste overskud af. Resten tager jeg når det skal slibes:
Lige nu ser det temmeligt mat ud, da det er ret ru, men der skal nok komme glans i når det bliver poleret.
Det var det for nu, flere updates i morgen.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
18.Juli.2006 kl. 17:49
Update:
Grrr… Den lak det §%/&”! kvindemenneske i Flugger solgte mig, er til at lukke op og skide i. Det var en spraylak, ovenikøbet en temmeligt dyr en af slagsen, og den er tørret mælket op. Lortet må være for gammelt. Anyways, det lykkedes mig at tørre det meste af med en fugtig klud med terpentin, og så var jeg oppe og få mine penge tilbage. Jeg købte istedet noget god gammeldags terpentinbaseret blank gulvlak, som bliver stenhårdt.
Jeg påførte det med en lille skumgummi malerrulle, og det er meget meget bedre. Samtidigt er malerullen også noget nemmere at styre end spraylak, som har en tendens til nemt at løbe. Her er et billede af første omgang lak:
Her er etcloseup af kanten, hvor træets mønster er begyndt at dukke op, nøj det er lækkert. Læg mærke til hvordan toppens mønster følger med ud på kanten:
Det her må absolut være det mest nederen ved at bygge guitar; at glo på lak der tørrer. Æv. Supernederen at man bare kan vente på at kunne komme videre, men på den anden side kan det jo være jeg rent faktisk får lavet nogle af de andre ting jeg burde gøre.
Jeg har også rodet lidt videre med hovedet og slebet lidt mere på det. Nu begynder man at kunne se hvordan det ser ud:
Jeg skal have slebet det noget mere, og pudset det efter med pudsecreme, men det kan være der kommer en update om det senere.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
31.Juli.2006 kl. 00:30
Update:
Totalt optur! Dem der har fulgt med i tråden ved at jeg ikke synes at lakeringen er specielt sjov, og slet ikke alt det sliberi der er involveret; Well, min far havde, som en overraskelse til mig, gjort alt det sure slid for mig mens jeg var på Langeland, så jeg skulle bare give den den sidste polish. Dette gør selvfølgeligt at der ikke er nogen billeder af processen, men den er nu heller ikke enormt spændende og jeg er sikker på at Jens H kan give en meget bedre og mere fyldig pictorial om finish. Kort fortalt er den blevet lakeret med ca. 10-12 meget tynde lag lak, for at bygge lakken langsomt op, og derefter slebet med vandslibepapir og vand, fra korn 800 op til 1500 gradvist.
Det sidste gør jeg så med Slipol som man kan få på enhver tankstation, det er beregnet til autolak. Hvis man vil have højglans skal man nok slibe lidt mere og arbejde sig op fra slipol, til slipoline, til endelig polish. Jeg foretrækker istedet en mere satinagtig glans. Jeg er her igang med slipolen:
Jeg kan simpelthen ikke få en ordentlig gengivelse af farven med blitz på, det må vente til en dag der er solskin, hvor jeg ikke er i værkstedet. Den er ihvertfald mere grå, end brun som her.
Så skulle jeg til at gå igang med at samle spaden. Her kan man se stel-ledningen monteret:
Det er den man kan se som en lille bue, lige bag ved humbucker udskæringen. Det er den der skal loddes til stellet i guitaren, så den ikke brummer når man rører ved strengene. Jeg har skabt kontakt til strengene ved at afisolere 2-3 cm af ledningen, og stukket den ned i et af huller til skruerne til broen. Derved sikrer man elektrisk kontakt. Den kunne også bare ligge i spænd under broen, men jeg foretrækker dette, da det giver en mere sikker elektrisk kontakt.
Her kan man også se de to duncan singlecoils installeret:
En lidt bedre gengivelse af farven, men dog ikke optimal.
Her er jeg ved at installere broen og humbuckeren. Her kan man tydeligt se hvordan ledningerne går i de huller jeg har boret:
Inden jeg stoppede for i aften skulle jeg lige se hvordan det så ud med halsen på, så den boltede jeg lige fast, og tog et hurtigt billede:
Det begynder at se rigtig lækkert ud.
I morgen: Montering af sperzel stemmeskruer, boring af hul til volumenknap. montering af switch, lodning, montering af saddel, endelig justering, og rock and roll!
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
01.August.2006 kl. 01:50
Mini-update:
Æv. Det viser sig at de fede fede tuners jeg har købt, er staggered, dvs. bliver lavere og lavere jo længere væk fra sadlen de er. Det stiod der bare ikke noget om på pakken. Det er designet til Fender guitarer, for at elimere behovet for string-trees. Problemet er bare at hovedet på min guitar er tiltback, og har derfor ikke brug for det. Iøvrigt er hovedet for tykt til de laveste af dem, så jeg må ind og levere dem tilbage. Æv. Her er de ihvertfald:
Nå. Det vil altså sige at jeg ikke kunne justere noget som helst idag, da jeg skal have nogle andre tuners. Så begyndte jeg at sidde og kigge lidt på guitaren, og jeg blev mere og mere utilfreds med udskæringen til switchen, jeg synes ikke det så særligt lækkert ud, så jeg gik igang med at lave en switcplate, af et stykke sort plast jeg havde liggende:
Det ser noget mere lækkert ud synes jeg. Jeg har ideen fra en kammerats Ibanez, men jeg har ikke kunnet finde dem til salg nogen steder, så jeg lavede den bare selv. Den er bare skåret ud med nedstryger, og så ellers filet og slebet til jeg var tilfreds med formen. Tilsidst vådsleb jeg med korn 600.
Her har jeg også fået installeret potmeteret:
Og så fik jeg smidt jackplaten på:
Ja, jeg beklager at der ikke er så meget nyt, men det med stemmeskruerne handicappede mig lidt. Der kommer forhåbentligt nyt i morgen, når jeg har været inde og få nogle andre. Hvorfor hulen har Aage ikke sperzel? Den forretning jeg skal ind til, har lige fået et fernandes sustainer sæt hjem, med sustainer i singlecoil format. Jeg må indrømme at jeg er fristet til at smide det i, men jeg synes godtnok at 2500,- er hampert, og hvad jeg kan læse mig til på nettet, er den der sustainiac et bedre og billigere bud. Der må tænkes.
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
01.August.2006 kl. 16:43
Update:
Jeg ringede ind til forretningen med de der Sperzels, og de havde ikke andre sæt. Hrmf. Så igang på telefonen, og da jeg havde ringet til samtlige forretninger i storkøbenhavn, måtte jeg indse at ingen havde krom sperzels. Nå. Hvad gør man så? Jeg kunne selvfølgeligt bare bestille nogen, men det tager tid, og det gider jeg ikke vente på, så jeg besluttede mig for at være lidt kreativ, og istedet undersænke spændeskiverne og møtrikkerne på sperzel stemmeskruerne. For at få en undersænkning ordentligt centreret, er man nødt til at dyvle det gamle hul midlertidigt, hvilket jeg har gjort her:
Derefter tog jeg en stor 15 mm forstnerbit, som passede til stemmeskruernes spændeskiver, og undersænkede forsigtigt alle 6 huller. Som man kan se, er det gået igennem ibenholten til ahornen, men det gør intet, da skiverne vil dække over hullet:
Herefter kunne jeg endeligt installere sperzels’ne:
Og bagsiden:
Som man kan se er der lidt huller rundt omkring, de stammer fra de originale tuners, samt sådan en af de der holder til en unbraconøgle til floyd rose systemet. De skal dyvles på et eller andet tispunkt, men jeg gider ikke lige nu.
Derefter kunne jeg sætte strenge på for først gang, og det er jo altid spændende. Heldigvis kunne jeg ånde lettet op, alting linede op som det skulle, og strengene ligger pænt over pickupperne, hvilket jeg synes godt kan være tricky. På billedet nedenfor ser de ikke ud til at line op med de nederste polmagneter på pickupperne, men det er bare fordi jeg har taget billedet fra en vinkel, for at undgå for kraftigt genskin:
Lidt fra siden:
Og hovedet:
Sådan! Nu skal jeg lige have loddet elektronikken og finjusteret, så kommer der nok en update mere i aften!
Hygge!
——————————————————————————————————————————————————
02.August.2006 kl. 23:56
Final update:
Så blev jeg sgu færdig. Wow.
Jeg har fået loddet tingene sammen, det vil sige, jeg fik min far til det, da han er lidt af en ørn med en loddekolbe, og mine lodninger ligner picasso-malerier.
Et billede af de færdige lodninger:
Herefter var det bare at lave hullerne til mit dæksel og skrue det på. Jeg brugte så en lilel halv times tid på at justere trussrod, file sadlen lidt, og indstille strengehøjden og intonationen. Her er den færdige guitar, undskyld de lidt store billeder, men jeg synes den fortjener det:
Her kan man rigtigt se quilten forgrene sig i kantbindingen:
Nå ja, bagsiden skal da også med:
Af en eller anden grund vil quilten ikke rigtigt vise sig ordentligt i gråvejret idag, men I har jo set den før på andre billeder. Der er virkeligt spil i, en rigtig fed 3d effekt.
Umiddelbare indtryk af guitaren:
Nøj, den er fed. Det synes man jo altid med en ny guitar, men denne her har virkeligt mange faktorer som jeg er glad for. 25.5″ mensur, jumbo bånd, fladt gribebrædt, tynd hals, en god balance og så synes jeg da bestemt den ser fed ud. Jeg har fået strengene til at ligge dejligt lavt, så den er superletspillende uden båndklir.
Jeg har ikke haft chancen for at høre den igennem en amp endnu, da min amp er til rep efter langeland, men jeg skal da lige prøve den igennem min V-amp og lege lidt her om et øjeblik, og så får den jo lov at komme med ud på jobs de næste 3 dage. Det bliver sgu fedt. Jeg skal nok give et mere dybdegående review om et stykke tid, når den er spillet godt igennem.
Iøvrigt skal tøsebarnet jo navngives, og den har fået navnet Ester, efter min elskede afdøde farmor.